søndag den 23. februar 2014

Dagens juice

Jeg kunne skrive lange sider om, hvor hyggelig en weekend jeg har haft med ungerne, cykeltur, Legeland, familiebesøg osv. Men i dag skal det endnu engang handle om: juice!

Dagens opskrift: 1/2 lime, 1 æble, 1 appelsin, 2 gulerødder, 1 skive honningmelon og et stykke agurk (jep- tøm køleskabet!) 
Men resultatet er virkelig godt! Den smager lækker, og med sin orange farve, ser den jo helt sommerlig ud! Skål!

tirsdag den 4. februar 2014

Dagens Juice vol. 2

Ovenpå en dag med (nyt) arbejde og træning, må man gerne forkæle sig selv lidt - Det har jeg derfor gjort i aften. Og derfor har jeg lavet dagens juice: Piña Colada Juice-Edition (non alcohol)
Kort og godt: ananassaft og kokosmælk. Easy breazy og haps det er lækkert!
Det består af ca. 2 dele ananas og 1 del kokosmælk.
Happy juicy-tirsdag!


mandag den 20. januar 2014

Kostume Inspiration

Med en måneds tid igen, er jeg, ligesom et hav af andre forældre, nu gået i gang med overvejelsesfasen for årets fastelavnskostumer.
Jeg har allerede en idé til Marius' udklædning, som jeg er meget spændt på, om kan lade sig gøre. - Det må tiden vise.
Ofelia er jeg ikke sikker på, og derfor har jeg googlet en hel del rundt og fundet en pokkers masse inspiration til søde og sjove udklædninger.
 
Sidste år var Marius robot, Ofelia havfrue og jeg var Pippi. Hvad jeg selv skal være i år, og om jeg skal være noget, har jeg ikke fundet helt ud af endnu.
(Billederne fra vores udklædning sidste år, kan ses her: http://finurligkys.blogspot.dk/2013/02/fastelavn-er-mit-navn.html )
 
Og som inspiration til alle jer, har jeg samlet et par hjemmesider, med skønne billeder og sjove ideer:
 
 
 
 

onsdag den 15. januar 2014

Støt en god sag!

Der findes så mange gode ting man kan støtte, og jeg gør det også gerne. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Røde Kors - Jeg kunne blive ved. 
I dag har jeg støttet, med et beskedent beløb, De danske Hospitalsklovne.
Jeg kender flere, børn, unge og forældre der har haft så stor glæde af deres eksistens, og at den på nogen måde skal være usikker, kan jeg slet ikke bære.
Derfor har jeg i dag erhvervet mig sådan et armbånd her:

Faktisk, har jeg købt tre. De koster 20kr stykket og alle pengene går, takket være Creative Company, til de danske hospitalsklovne! Jeg er fan! 
Armbåndet er 'hjemme knyttet' - og endda af en jeg kender. Det er så fint og jeg glæder mig allerede til at bruge det, vise det frem og ikke mindst, vil jeg glæde mig over, at have støttet endnu en god sag!

mandag den 13. januar 2014

Dagens Juice

For nogle af de penge jeg fik i julegave, har jeg købt en helt fantastisk maskine: Nemlig min Wilfa. Juicemaskine. Den er simpelthen fantastisk! Vi får så meget lækkert juice (og dermed så mange frugter og vitaminer!) hver dag, vi ellers ikke havde fået. Og så er den nem at rengøre - Hvad er det lige at klage over?!
 
Maskinen ser sådan her ud:
Og fylder overraskende lidt på bordet.
 
- Og nu til det: Dagens Juice!
Vi (og når jeg nu skriver 'vi' mener jeg nok mest 'jeg') eksperimenterer virkelig meget med opskrifterne for tiden og i dag er endnu en succes født:
GÆP-Juicen! Den er anbefalelsesværdig!
 
 
 
Skål!
 

mandag den 6. januar 2014

Et farvel

På mange måder sidder jeg her, i starten af januar og har sagt farvel.
 
Vi har sagt farvel til 2013, som var et blandet år. Det bød på en drømmerejse til USA, hvilket var fantastisk, det bød på familieforøgelser, masser af gode timer og hyggestunder.
 
Desværre måtte jeg også i 2013 sige farvel til en mand, der har betydet enormt meget for mig. Min skønne farfar døde d. 27. december, 84 år gammel. Øv! Dagen ville selvfølgelig komme, og det var så nu. Det er det værste og mest smertefulde farvel jeg nogensinde har måtte gennemleve. Han er savnet og vil være det dagligt resten af mit liv. - I hvert fald meget længe.
 
Det sidste farvel, er et godt farvel - Det er (forhåbentligt!) et farvel til julefedt (Fra de sidste mange år.. Haha) Og efterfødselsvægt (.. Også fra de sidste mange år) - For på fredag går det løs med 'Skive på Vægten', og så skal der gerne smides et par kilo (Eller flere!)
Hvordan det går, skal jeg nok løbende opdatere omkring.
 
Lige nu, er det eneste jeg kan sige:
Kæmp for alt hvad du har kært
Dø om så det gælder
Så er livet ej så svært
døden ikke heller. 

torsdag den 19. december 2013

Lille O - 1 år!

Det der med 1-års fødselsdage er noget sjovt noget. For barnet er jo ligeglad og aner alligevel ikke hvad der sker. Men dagen er SÅ stor, for forældrene. For det første, kan man undres over tiden der er gået så hurtigt, for hvor blev den egentligt af? For det andet, kan man ikke undgå en lille smule fødestue-nostalgi, hver gang man kigger på klokken og tænker 'Nej, for præcis et år siden, havde jeg lige fået vedrop' (Sådan var det i hvert fald for mit vedkommende, på cirka denne tid).
For det er nemlig i dag - I dag, at min lille Pippi-Mus, Lille O, altså den skønne Ofelia bliver et år! Jeg fatter det ikke! Det er simpelthen SÅ vildt, at hun allerede er SÅ stor! Dagen blev fejret i går, da jeg er på arbejde hele dagen i dag, men det var virkelig en skøn dag, med gæster og kage.
(Og til gæsterne kan jeg fortælle, at Ofelias kjole på mirakuløs vis, ved hjælp af MASSIVE mængder pletfjerner, er blevet ren!). Hun fik nogle dejlige gaver. Dukker, Bamser, Tøj og så meget andet.
Til slut skal I selvfølgelig ikke snydes for et par af dagens billeder:


 Og her er hun så, på den helt rigtige store dag: